Badeværelset spiller en stor rolle i vores liv. Ser man bort fra soveværelset, er det typisk i dette rum, vi starter og slutter dagen. vi gør os klar til dagens udfordringer om morgenen, og vi ’vasker’ dagen af os om aftenen, så vi kan gøre os klar til at falde til ro.
Netop fordi badeværelset spiller en så vigtig rolle i vores liv, får du her 3 gode tips, til hvordan du kan indrette dig bedre.
Dobbeltvasken
For mange familier eller par kan der være trængsel på badeværelset om morgenen. Mange skal gøres klar, og det skaber trafik derude. Et godt og faktisk ofte overset tip kan derfor være at få en dobbeltvask!
Med en dobbeltvask kan man stå side om side og gøre sig klar til dagen. Det betyder dermed også, at man kan blive hurtigere færdige og ikke skal vente på, at en anden bliver klar og giver pladsen videre derude.
Det er naturligvis muligt at få vaskene med en vandhane tilkoblet hver enkelt vask, så hele opsætningen bliver både flot og praktisk.
Spejlvarme
Det er meget overraskende, hvor mange danskere der ikke har installeret spejlvarme på deres badeværelse. Spejlvarmen er ikke dyr i omkostninger, men giver en praktisk egenskab, som mange vil elske: Den forhindrer dug! For er der noget, som kan være træls på en travl dag, er det at stå og vente på at duggen fortager sig eller skulle stå og tørre den væk.
Spejlvarmen er derfor en praktisk lille installation, som er med til at gøre livet meget nemmere.
Planter
Det er lidt spøjst, at der ikke er flere planter på det gennemsnitlige danske badeværelse. For planter kan ikke bare pynte rent visuelt, men giver faktisk mere ro til kroppen. Det er blandt andet videnskabeligt bevist at folk, der opholder sig i naturen, oplever at pulsen falder. De organiske planter er derfor vigtige at få indarbejdet i hjemmet, så vi kan skabe rare miljøer at opholde os i.