Artikler

5 boligforbedringer, der kan hjælpe med at sælge dit hus

Det er ikke altid nemt at sælge sit hus. Det er nemlig en kæmpe investering for køberne, så de kan tillade sig at være meget kræsne. Heldigvis er der meget, du selv kan gøre for at gøre dit hus mere attraktivt, så du kan sælge huset hurtigere eller til en bedre pris. Vi har her samlet 5 boligforbedringer, der kan hjælpe dig med at komme af med dit hus.

Forbedre energimærket

Der er kæmpe forskel på husets værdi, alt efter hvilket energimærke det har. Et hus med energimærke A havde ifølge Politiken en gennemsnitlig kvadratmeterpris på 22.000 kr., imens et hus med energimærke G havde en gennemsnitlig kvadratmeterpris på lidt over 8000 kr. Det kan altså betale sig at gøre noget ved energimærket, hvis man gerne vil gøre huset mere attraktivt for potentielle købere, især i denne tid, hvor priserne er ekstremt høje. Her handler det altså om at finde de billigste investeringer, der kan forbedre energimærket. Det kan f.eks. være hulmursisolering, hvis boligen ikke allerede har fået det.

Indvendig maling

Din bolig skal vises sig fra sin bedste side, når den skal sælges. Det handler derfor om at få den til at fremstå så ny og indflytningsklar som overhovedet muligt. En omgang maling kan her gøre underværker. Der er nemlig en verden til forskel mellem en umalet og en malet bolig. Når boligen er malet, er der nemlig ingen huller efter diverse hylder og ophæng, og væggene har heller ikke en farve, der var moderne for lang tid siden. Det er generelt altid en god idé at male alle væggene hvide, så rummene fremstår nydelige og lysere. Her anbefales det altid at få hjælp af professionelle, så resultatet bliver bedst muligt. Vi kan anbefale denne maler i Esbjerg.

Gør rent og ryd op

En af de nemmeste måder at øge chancen for et salg af boligen, er simpelthen ved at rydde op og gøre ordentligt rent inden fremvisningerne. Et urent badeværelse eller opvask i håndvasken får hele huset til at fremstå sjusket. Det er altså altid en god idé at give huset en ordentlig overhaling. Det er ikke nok lige at svinge støvsugeren og tørre spisebordet af. Alle flader bør skinne, og huset bør ikke være overfyldt med møbler. Et overfyldt hus kan nemlig hurtigt komme til at fremstå mindre. Huset bør dog heller ikke være tomt, heller ikke hvis du allerede er flyttet ud. Huset bør se beboet ud, så sørg for at beholde møbler i huset til fremvisningerne.

Udbedre de alvorlige fejl

Hvis du ikke går i gang med at udbedre de alvorlige fejl, så kan du blive nødt til at sælge huset som et håndværkertilbud. Det er de såkaldte K3-skader, som i tilstandsrapporten betegnes som alvorlige skader i huset. Det kan f.eks. være, hvis der er huller i husets klimaskærm (f.eks. tag) eller utætheder i vådrum. Det er skader, der skal ordnes så hurtigt som muligt, men det behøver ikke nødvendigvis være særlig dyrt. Man behøver altså ikke være bange for at man sprænger budgettet ved at få repareret K3-skader i huset – og det vil også have en positiv effekt på husets værdi.

Få styr på haven

Haven er også en del af huset, og det er faktisk det første, som potentielle købere ser, når de kommer til fremvisning. Det bør derfor være en prioritet at få styr på haven og gøre den attraktiv over for køberne. Det kan gøres på mange måder, men som minimum skal haven ryddes op. Du bør gå i gang med at slå græs, luge ud og forsøge at skabe nogle hyggelige kroge i haven til havemøbler. Køberne skal gerne kunne forestille sig i huset og haven, og det kan hjælpe dem med at tage beslutningen om at købe.

Similar Posts